"Eugen" og "Milla" Voitekevitch
Det er den 5. april 1978, 50 år siden, der skete en så rystende begivenhed i den ellers så fredelige og idylliske landsby, Bjergsted pr. Jyderup, at det blev omtalt i både ind- og udland og aldrig vil blive glemt af de Bjergstedboere, som endnu husker tragedien. Et af de endnu talende beviser for den sørgelige begivenhed, hvor en russisk familie blev udslettet, er at finde på bakkeskråningen bag kirken, hvor der med russiske bogstaver står. Ingeniør Viktor Voitekevitch, 44 år, Vera Anatojevna, 40 år, Fedorovna Cvijefskaja, 62 år. Eugenia, 19 år, Ludmille 15 år. 5. april 1928. |
Med danske bogstaver er tilføjet: Ofre af den russiske tragedie. Ingeniør Voitekevitch familiegravsted.
Den 5. april 1928 var en skærtorsdag - dagen eller rettere natten før dagen, hvor ingeniør Voitekevitch, tog den frygtelige beslutning, efter lang tids fortvivlelse, at udslette sin familie og slutteligt tage sit eget liv. Ti år forinden, efter den russiske revolution, var familien mellem de mange der flygtede og i Bjergsted, hvor de købte en lille landbrugsejendom og bl.a. oprettede hønseri, faldt familien ret hurtigt til, ikke mindst takket være børnene, som fik mange kammerater og populært blev benævnt Eugen og Milla. Der stod respekt om den lille, fremmede familie, kultiverede og velklædte mennesker. Fedorovna var mor til fru Voitekevitch. Fru Vera var bl.a. dygtig til at spille klaver og spillede jævnligt hos skomager Clausens, hvis søn var den lykkelige ejer af et klaver. Mange børn og unge kom i hjemmet, hvor der blev sunget meget, spillet komedie, osv. Der gik, efter hin mørke skærtorsdag, mange gisninger om, hvad der kunne have drevet den russiske ingeniør til at dræbe sin hustru, sine børn og til sidst sig selv, samt forsøge at slette sporene ved ildspåsættelse. Det sidste lykkedes ikke fordi han havde glemt at lukke vinduerne op, så ilden kunne få luft. Alle mente, at vide, at en gæld, der ikke kunne ses udvej for at afvikle, kunne være årsagen, andre havde hørt om, at familien, som flygtninge følte sig truet og der i dagene forinden var kommet forseglede breve. Ingen vidste dog noget med sikkerhed, men helt sikkert var det, at ingeniøren havde skrevet breve til sine kreditorer, for at oplyse dem om, at når hus og jord var solgt, kunne de får deres tilgodehavende. "Onsdag aften, den 4. april (1928), var Eugen og Milla på besøg og ringede til købmanden for at bede ham spørge forældrene, om de måtte overnatte hos deres kammerater. Faderen, svarede nej. De kom hjem - til deres hårde skæbne. Fire - antageligt sovende mennesker - blev dræbt ved øksehug. Halm blev bredt ud på gulvet, petroleum hældt over og antændt, hvorefter - sådan rekonstrueret af politiet - han med et reb er gået op på loftet for at sætte punktum for sit eget liv. En tragedie var fuldbyrdet, men den greb så dybt ind i Bjergsteds hverdag, at den aldrig helt er slettet ud, så lidt som navnene på den frønnede sten, der nu er sat hen i et hjørne af graven og denne er dækket af græs. Næsten som et symbol for, at også mindet er ved at være udvisket. Men det er der, for under græsset, hviler den engang så lykkelige russiske familie, som mente at have fundet et fristed i den kønne landsby".. gemt mellem bakkerne3 |
1927/28 Jyderup Realskole
|
Ludmille ses midterste række 4 sidste (nr. 61) Tekst til profilbillede 1927/28 - Billedet er fra Rikke Agnethe Ganderup. Iflg. notater fra Hans Gylling Folkmann er der her et bud på hvem-er-hvem: 12 Johannes Poulsen (søn af Bagermester Poulsen, Hygæa), 13 Karen Juhl (datter af Førstelærer Peter Juhl, Jyderup Kommuneskole), 17 Erik Jakobsen (søn af ”Gær” Jakobsen), 27 frk. Larsen, 28 vikar, 31 Jørgen Lind (Tornvedgården), 33 Carl August Gerling Jensen (søn af William R. Jensen, cementstøberiet), 40 Karen Lillelund (Daurup), 41 Gunner Christiansen (søn af tømrermester A. Christiansen), 42 Ellen (senere gift med Carl August Gerling Jensen), 44 Grete Jakobsen (datter af ”Gær” Jakobsen), 52 Niels Harald Funch Jensen (søn af købmand Viggo Christian Jensen), 53 Eskild Heinrichson (søn af Skræddermester Heinrichson), 57 Jørn William Gerling Jensen (søn af William R. Jensen, cementstøberiet - ændrede senere efternavn til Scharling), 61 Ludmille Voitekevitch (russisk flygtning – bosiddende med forældre og søskende i Bjergsted – dræbt af faderen sammen med resten af familien), 62 (Aase)? Wamberg, 64 Erik Søvndahl Petersen, 67 Britta Ganderup (datter af fabrikant Carl Jakobsen9), 68 Adda Christiansen (datter af tømrermester A. Christiansen), 69 Gerda Folkmann (datter af el-værkejer Einar Folkmann – senere gift med Poul Holst), 82 Anne-Katrine Poulsen (senere gift Sørensen og jordemoder, Viskinge), 86 Ester Hjelvang (datter af skomager Hjelvang), 89 Georg Andersen (søn af fru Andersen, hatteforretningen), 94 Carl Niels Gisseman (søn af dyrlæge Gisseman), 106 Gunner Friis (søn af Niels Mønsted Friis), 112 Nina Gerling Jensen (datter af William R. Jensen, cementstøberiet), 116 Kathe Lang (datter af garver Lang), 117 Gerda Gress, 118 Ragnhild Bindslev, 119 Inge Jacobsen ( datter af M. Jacobsen, Søvang), 122 Herdis Olsen (Breninge), 124 Else Sørensen (datter af dyrlæge Sørensen, Viskinge), 125 Niels Peter Holger Hansen, 125/m.pil Inger Olsen (Breninge), 135 Ellen Poulsen (datter af Bagermester Poul Poulsen, Hygæa), 136 Otto Friis (søn af Niels Mønsted Friis), 137 Grethe (søster til 42 Ellen), 140 Inge Bergenholt |
Kommentarer til oversigten (ud fra Jyderup Realskoles årsberetninger 1925-28)
Nr. 42 der er 2 piger ved navn Ellen, nr. 61 Ludmille Voitekevitch (Kaldt Milla) Nr. 62 Aase Wamberg, Nr. 82 ses Sørensen i Årsberetningen 1927, Nr. 86 Ester Hjelvang ses ikke i årsberetningen for 1927, der er en Ingeborg Hjelvang Nr. 89 Georg Andersen ses ikke i årsberetningen for 1927, der ses en Georg Andreasen i 1926 Nr. 94 Carl Niels Gisseman ses som Carl Wilhelm Gissemann, Nr. 106 Gunner Friis ses Gunnar, Nr. 122 Herdis Olsen (Breininge) ses ikke i årsberetningen for 1927, heller ikke 1926 Nr. 125 Niels Peter Holger Hansen ses ikke, der ses en Niels Peter Hansen 1926 Nr. 125/m.pil Inger Olsen (Breininge) ses ikke i 1927, Nr. 137 Grethe (søster til 42 Ellen) ingen piger ved navn Grethe/Grete i 27 (både Ellen og Grete med centralbestyrer som forældre 1926) |
Realklassen 1928, Ludmille's klassekammerater i mellemskolen og Realklassen, de ses alle at tage Mellemskoleeksamen 1927 Jyderup Realskoleklasse 1928— på billedet ses Jørgen Friis, Adda Christiansen, Britta Ganderup Jakobsen, Jyderup, Chr. Christensen, Gerda Folkmann, Helge Olsen, Aase Wamberg, Agnethe Buchardt, Svend Jespersen og Finn Hansen. Billedet tilhører Rikke Agnethe Ganderup5 Kalundborg Folkeblad 7. nah 1969 side 6 - Dystert minde stadig samtaleemne. Bjergsted tragedien i 1928 En forespørgsel på redaktionen vedrørende årstallet for Bjergsted tragedien, hvor en familie på 5 medlemmer blev udslettet, beviser at dette dystre minde - så mange år efter - stadig er samtaleemne. Ved en sammenkomst hos forvalter Magnus Hass, "Dønnerup", Jyderup, blev der diskussion om hvilket årstal tragedien skete. En gæst holdt på, at der var før 1925, andre at det var et par år senere og der var andre gæster, som aldrig havde hørt om hvad der var, der egentlig skete dengang. En mindesten på Bjergsted kirkegård, såvel som kirkebøgerne kan afklare spørgsmålet. Pastor Koudal, Bregninge præstegård, har velvilligt slået op i kirkebøgerne og kan oplyse, at den ulykkelige hændelse fandt sted den 5. april 1928. Mindestenen blev bekostet og sat af Den russiske Koloni i København. Forfærdende tragedie På opfordring gengiver vi et resume af Bjergsted tragedien. I et mindre landsted i Bjergsted by, nærmere betegnet på bakkeskråningen bag købmand Anker Nielsens ejendom, boede en russisk flygtninge familie, den 44 årige ingeniør Victor Voitekevitsch, tidligere fabriksdirektør fra Kaukasus, hans 40 årige hustru, Vera, en 19 årig søn Eugen, en 15 årig datter Ludmille, og hustruens mor den 61 årige fru Nadjishda Svirschtchewsky, enke efter en højtstående russisk officer. Tilsyneladende var familien faldet godt til, og de to unge kom sammen med jævnaldrende på egnen. De havde netop den 5. april været til ungdomsselskab på "Øresø", og efter hjemkomsten blev de, formentlig efter at være faldt i søvn, dræbt ved øksehug. Den dybt deprimerede ingeniør, der mente sig forfulgt af russiske agenter, dræbte ligeledes sin hustru og sin svigermor, hvorefter han overhældte indboet med brændstof satte ild på, og hængte sig. Forinden havde han lukket alle dyrene ud. Dette blev bemærket af naboerne, der undrede sig over handlingen, men tænkte ikke et øjeblik på, at en forfærdende tragedie udspilledes bag murene. En ting glemte den ulykkelige mand og far, at lukke vinduerne op, således at ilden kunne få næring, og derved var det forkullede lig, man fandt, da ulykken blev opdaget. Stor bisættelse Bisættelsen fra Bjergsted kirke blev den største i mands minde. En ung kapelan, pastor Hvitter, blev bistået af en græsk-katolsk præst, da de fem hvide bårer var ført ind i kirken. Mange fra Den russiske Koloni, hele Bjergsted sogn og kendte og ukendte fra store dele af Sjælland, bevidnede deres deltagelse med den lille russiske familie, der syntes at have haft det harmonisk indbyrdes, men som blev offer for en ulykkelig skæbne. Længe blev deres grave husket med små buketter. Nu var det som om de var ved at blive glemt - men ind imellem bevises, at det dybe indtryk som tragedien gjorde, ikke er slettet af sindene.6 |
Kalundborg Folkeblad 12/5.1969 side 6 - Hvem kørte for russeren Spørgsmål i relation til Bjergsted tragedien Fru Karola Paludan-Nielsen, Aldersrovej, Jyderup, er i forbindelse med omtalen forleden af Bjergsted tragedien, hvor den russiske ingeniør Voitekevitch ombragte hustru, søn, datter, svigermor og tog sit eget liv - blev erindret om et møde, der måske har været mere betydningsfuldt end fru Paludan-Nielsen dengang tænkte, da hun hørt om tragedien. Datoen den 5. april 1928, står prentet i bevidstheden, fordi hele egnen blev mindet om denne dag i lange tider, og fordi fru Paludan-Nielsen dagen efter, hvor ulykken blev meddelt, søgte at få oplysninger om, hvorvidt nogen havde set eller hørt noget til en russer, som netop den 5. april spurgte om vej til Bjergsted. Angst for at blive skudt? Den 5. april rejste fru Paludan-Nielsen med toget mod Jyderup og i toget forespurgte en russer, der talte gebrokkent dansk, om man kunne hyre en vogn til Bjergsted. Da fru Paludan-Nielsen spurgte, hvortil i Bjergsted han skulle, svarede han at han blot skulle sættes af uden for byen. Fru Paludan-Nielsen så at russeren hyrede en vogn ved Jyderup station. Det blev siden oplyst, at den pågældende russer, havde henvendt sig til den daværende lærer i Bjergsted, for at spørge om vej til familien Voitekevitschs ejendom. Mere kendte ingen til besøget eller russerens ærinde. Efter ulykken blev fortalt, at ingeniørens pas kun var gyldigt til 1928, og man mente, han havde været angst for, at han og hans familie skulle blive beordret tilbage til Rusland for at blive skudt. Havde den russiske gæst en ordre med? Kom han for at true eller advare? Var det årsagen til den ulykkelige ingeniørs forfærdende handling? Hvem var russerens chauffør? Disse spørgsmål kan ingen svarer på, men da det var øjensynligt, at russeren i toget gerne ville i samtale, så godt han formåede at gøre sig forståelig, er fru Paludan-Nielsen kommet til at tænke på, at han måske til vognmanden i hyrevognen er kommet med udtalelser, der dengang muligvis ikke var fra vognmandens side, er blevet tillagt særlig betydning, men som vedkommende måske alligevel senere er kommet i tanke om. Kan nogen oplyse hvem der kørte for russeren? Hvis det opklares, vil fru Paludan-Nielsen gerne vide om også vognmanden bagefter fik den nagende tanke at man havde haft kontakt med den mand, der muligvis - ingen ved det - gav anledning til den rystende hændelse, som ingen kan glemme, selv de mange år efter7 |
Ludmille, Else Sand og Ella Kristensen Pigen til højre på billedet er Ella Kristensen, der blev gift med Folmer Weinreich. Pigen i midten er Else Sand. Huset i baggrunden med gavlen er huset, hvor Ludmille boede8 |